Main menu button

IPO Strategi og forberedelse

En IPO (børsnotering) er en af de mest afgørende beslutninger en virksomhed kan tage. Derfor er valget af rådgiver afgørende.

 

Vi tager ansvar for vores klienters IPO strategi eller dual-track proces (proces hvor en IPO og en M&A proces køres i samtidig og beslutningen om hvad der er det mest hensigtsmæssige baseres på feedback fra potentielle investorer), og er projektleder og koordinerer alle stakeholders gennem processen.

Vi gør processen så effektiv som mulig og rådgiver vores klinter i at vælge den rette rådgiver for hvert skridt i processen. Dette sikrer vi via vores brede netværk. Vi rådgiver og støtter vores klienter før under og efter en børsnotering

IPO for startups: Hvornår giver børsnotering mening?

Hvad er næste skridt? – Et spørgsmål som er svært at besvare. Især når en iværksætter allerede har et succesfuldt produkt på markedet og er på en stejl vækstkurve. Det er på dette tidspunkt, at spørgsmålet trænger sig på: Hvad er næste skridt? Et exit, salg, fusion med et andet selskab eller en IPO?

Mange anser en IPO for at være den ultimative disciplin. En IPO (børsnotering) er mere krævende end en fundraising og en M&A-proces. Ikke desto mindre, og især for startupvirksomheder med et lovende produkt der også interesserer investorer, er en IPO en strategisk mulighed for at få adgang til kapital. Både i forbindelse med selve børsnoteringen, men også efterfølgende, da en børsnotering for succesfulde virksomheder er en god platform for løbende adgang til kapital.

Selskaber kan med en IPO finansiere akkvisitioner, vækst og internationalisering. Derudover kan en IPO være med til at motivere ledelsen og tiltrække talenter. En IPO styrker også virksomheden i forhold til salg, og bidrager til tillid og gennemsigtighed. For tidlige investorer og i relation til formuespredning for stifterne, kan der også blive tale om en (delvis) exit.

Ikke desto mindre, er en IPO typisk ikke ensbetydende med en øjeblikkelig exit for ledelsen og ejerne. Som regel forventer investorer en forpligtelse fra ledelsen til fortsat at lede og udvikle den pågældende virksomhed.

Hvornår bør man igangsætte en IPO?

En IPO er som regel ofte kun en mulighed for selskaber med en gennemprøvet forretningsmodel og med udsigt til fortsat succes.

Ofte er en virksomheds innovationsgrad medbestemmende til at tiltrække investorer. Startups som endnu ikke har bevist, at de der er kommercielt efterspørgsel efter deres produkter eller ydelser, er typisk ikke oplagte kandidater til IPO. Det er netop derfor det er vigtigt at få grundig rådgivning forud for en IPO så mulige forhindringer håndteres på vejen til en IPO.

Vi vil med glæde rådgive dig, og under rådgivningsfasen vil vi introducere dig til de relevante parter der spiller en afgørende rolle i processen: advokater, revisorer, og i visse tilfælde investor relation-eksperter. Vi koordinerer alle disse stakeholders og står ved din side gennem hele rejsen.

Oskar Wollert
Oskar Wollert
Vice President